Netværket beskæftiger sig med emner af strategisk og ledelsesmæssig betydning for ejendomsdriften i kommunerne, herunder samspillet med politikere, borgere og kommunens øvrige fagområder. Gruppen har via Faggruppen for Kommunale Ejendomme i KTC en tæt dialog med Kommunernes Landsforening og de forskellige styrelser, som udstikker rammerne for indsatsområder i den kommunale ejendomsdrift, hvilket giver mulighed for at drøfte disse og erfaringsudveksle omkring håndteringen heraf.
Netværk
Kommunale Ejendomschefer
Kommunale Ejendomschefer
Formål
Netværkets formål er at styrke samarbejdet og videndeling på tværs af kommunerne gennem sparring, videndeling og faglig inspiration mellem ligestillede ejendomsansvarlige. Hensigten er, at deltageren kan tilføre viden til egen organisation.
Hvem kan deltage
Målgruppen for KTC Kommunale Ejendomschefer er tekniske chefer/centerchefer med ansvar for den kommunale ejendomsdrift. Netværket er eksklusivt for driftsherre, og dermed ikke åbent for leverandører og rådgivere.
Deltagelse
Netværkets medlemmer er optaget af muligheden for fortrolig erfaringsudveksling. Her får du inspiration fra ligesindede, og gruppen giver dig et fortroligt og uformelt forum, hvor du kan drøfte de tvivlsspørgsmål, som udfordrer dig i dit arbejde med den kommunale ejendomsdrift gennem sparring, relevante faglige oplæg samt drøftelse og diskussion af konkrete udfordringer, herunder hvordan man andre steder arbejder med de forskellige indsatsområder.
Du kan:
- Diskutere, debattere og dele viden med andre, som laver det samme som dig
- Drøfte hvilke udfordringer, der er inden for kommunal ejendomsdrift
- Få ny viden og erfaringer omkring kommunale indsatsområder
- Med ligestillede etablere et dybere netværk, som du kan trække på mellem møderne
Fire årlige møder
Møderne i netværket for kommunale ejendomschefer afholdes på skift hos deltagende kommuner, som præsenterer aktuelle emner fra egen organisation, ligesom der gives status på emner fra KTC Faggruppen og KL. Derudover tages aktuelle temaer op, ligesom der på alle møder er mulighed for at deltagerne tager aktuelle problemstillinger op, som de ønsker netværkets sparring omkring.
DFM faciliterer netværket. Vi udarbejder dagsorden, mødeindkaldelser, maillister og alt det praktiske, så det bliver nemt for dig at dele viden og blive inspireret. Netværket mødes fire gange årligt, typisk fra 8.30 – 12.00.
Deltagelse i netværket koster 6.500 kr. pr år ekskl. moms.
Netværks facilitator
Verner Bentzen
Verner har haft en lang lederkarriere i Novo Nordisk med ansvar for bl.a. alle FM discipliner, herunder porteføljestyring og New Ways of Working i et ledelsesperspektiv. Han driver ligeledes virksomheden Bentzen Consulting. Verner er en dreven FM'er og har solid erfaring via sine 36 år i branchen, og har været en del af DFM siden foreningens spæde start. Kontakt Verner på: veb@bentzenconsulting.dk